2004

 

Uddrag fra  min dagbog fra sejladsen i Panama og Costa Rica med S/Y Anaconda af Mosede fra september til slutningen af december 2004.

                 

28. september 2004

Bocas del Toro, Panama. 

Her er mere end 30 grader varmt og 100% fugtigt.  Vi regner allerede med at sejle til San Blas øerne i morgen. En distance på ca. 200 nm. Det tager nok 1½ døgn, så der skal købes ind til 14 dage til 6 mand og en hundehvalp, da intet kan skaffes på San Blas.

29. september 2004

I dag lejede vi en lille båd og sejlede rundt mellem øerne, hvor vi snorklede og badede

15. oktober 2004

Colon, Panama ved indsejlingen til Panama Kanalen.

San Blas øhavet var et fantastisk område, der regeres af Kuna-indianerne. Her er både helt øde øer og små øer med så mange hytter, at man skal gå sidelæns for at kunne komme forbi. Øer på størrelse med vores have kunne have op til ca. 500 indbyggere.

    

Når vi havde smidt anker ud for en ø, kom indianerne ud i små udhulede træstammer for at sælge noget helt specielt kunsthåndværk – molaer.  Vi kom til nogle af deres specielle indianerfestivals, og Høvdingene kom altid for at tage imod os.

Det vigtigste er at faa sin "sun downer" hver dag. I øjeblikket består den af 1/4 lime knust med en spiseske sukker (demarare), 8 cl rom (behøver ikke at være så nøjagtig - lidt mere gør den bedre) 2 isterninger, hvorefter det høje glas fyldes op med 7-up eller sprite - den er god.

 

Panamakanalen (5 timer) foregik i øsende regn. Da vi startede sejladsen fra ankerpladsen efter de første sluser i går, blev vi vækket af en kakofoni inde fra Junglen - det var brøleaber. Krokodiller skulle der også være en masse af - men vi så ingen.
     
Her til morgen kom Karsten Staffeldt ombord. Han er alle Skandinaviens langturssejleres kontaktperson fra Caraibien til Markesas ørne i Stillehavet. Ham kan man få kontakt med hver dag kl. 1730 på Single Side Band radio. Han har boet i Panama City i 35 år, og har samlet utrolig meget viden om disse områder, som han gerne deler ud af.

 28. oktober 2004

Balboa, Panama

Vi sejler i morgen herfra og går ud i Stillehavet via øerne Taboga, Las Perlas  m.fl op mod Costa Rica), hvor vi skal være i midten af november

 16. november 2004

Costa Rica

Hvilket bøvl med myndighederne! Først til havnekaptajnen og aflevere en masse papirer, så til integrationsmyndighederne og aflevere en masse papirer og få nogle stempler, så til agriculturemyndighederne, der også skal ha' en masse papirer og inspicere båden, og til slut toldmyndighederne som selvfølgelig også gerne vil inspicere båden og have en masse papirer.
Selv banken, hvor man skal veksle valuta vil se passene.

Fisk er nemme at fange ud for kysten. Når vi sejler, har vi altid to kraftige fiskestænger med snøre trailing efter båden. Vi fanger Wahoo, guldmakrel (mahi-mahi), tun og en del andre fisk. Fiskene bliver tilberedt på mange forskellige måder og er usandsynlig lækre.
     
 

Her er mange meget smukke øer med et rigt dyre- og fugleliv. Om morgenen bliver vi som regel vækket af brøleaber. Selv om de ikke er ret store kan de virkelig larme. Vi har endnu ikke set dem, kun hørt dem.

Når vi har sejlet golfen tynd vil vi begynde at sejle tilbage mod Panama City, hvor vi vil ankre lige neden for Amerikabroen, der skiller Syd- og Nordamerika. Der forventer vi at ankomme ca. den 10 december.

 

 

Billeder fra Bocas del Toro, San Blas, Panama City og Islas Perlas, Panama

 

 

 

                                      Allan Carstensen

        +45 26 84 82 78

         allan_carstensen@hotmail.com

 

 

 
Avalon-Danmark.dk

Tag med Avalon ud i det blå

Rejsebeskrivelser 2004